Kategoriarkiv: Kampagner

Kampagner i forbindelse med valg, folkeafstemninger m.v.

En julegaveidé, der også støtter EU-modstand fra Midten

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul!

I 2017 har vi spændt fulgt forhandlingerne omkring Brexit. Vi syntes Brexit var en gylden anledning for EU til at styrke de demokratiske processer og organisere sig mere i retning af fleksible løsninger, der passer lokalt til de enkelte stater og til de nærmeste naboer og samarbejdspartnere. I stedet har EU desværre vist sig fra sin værste side, med tendenser til større centralisering, straffeagtige krav til Storbritannien, endnu mere union til de resterende medlemmer på områder som politisamarbejde, fælles militær og overnational budgetkontrol. Der er brug for EU-modstand som aldrig før, også fra midten!

Støt vores arbejde med en god julegave! Den kan enten bestå i, at du køber nedenstående smykkeholder, som er blevet doneret til vores formål, så indtægten går til os. Eller endnu bedre, at du samtidig melder dig ind her, eller slet og ret sender os en julegave.

På forhånd tak og godt nytår til alle! 

Stem på en EU-modstander fra midten til kommune- og regionsrådsvalget!

Tirsdag den 21. november er der kommune- og regionsrådsvalg i Danmark. Mange kandidater er EU-modstandere og EU-kritikere heriblandt fra midterpartierne. Vi kan f.eks. oplyse, at Retsforbundet opstiller i regionsrådsvalget i alle landets regioner og i en del kommuner. Se mere på: http://www.retsforbundet.dk).

Men at der også i andre partier f.eks. SF, Socialdemokraterne, Alternativet og Radikale Venstre findes EU-modstandere og EU-kritikere på listerne.

Det gælder f.eks. Folkebevægelsen mod EU’s talsperson Jørgen Grøn, som stiller op for SF i Region Nordjylland, landsledelsesmedlem for Folkebevægelsen mod EU Gustav Sieg Sørensen, som opstiller i Region Nordjylland for Alternativet.

I Odder kommune opstiller tidl. EU-parlamentskandidat for Folkebevægelsen Kresten Bjerre for Radikale Venstre og i Sorø kommune opstiller den socialdemokratiske EU-modstander Dennis Gartig.

Hvis du ikke ved om den kandidat, som du vil stemme på er EU-modstander eller EU-kritiker, så anbefaler vi, at du spørger kandidaten om vedkommendes holdning til EU.

Vi kan i øvrigt oplyse at EU’s magt i dag er så stor, at den også påvirker vores kommuner og regioner. Her kan du læse mere fra Kommunernes Landsforening om hvordan EU påvirker kommunerne: http://www.kl.dk/Kommunalpolitik1/eu/EUs-pavirkning-pa-de-danske-kommuner/ og her er link til en svensk undersøgelse, der også viser at EU har stor magt kommunalt og regionalt: https://skl.se/demokratiledningstyrning/euinternationellt/eukommunerochlandsting/eupaverkarlokalt.1753.html

Folkebevægelsen mod EU har desuden lavet en kampagne om EU’s magt lokalt. Du finder materialer til højre på denne side: http://www.folkebevaegelsen.dk/materialer/

Godt valg den 21. november!

Brexit er en chance for at styrke det europæiske samarbejde

Brexit-forside smallVi har udgivet en debatavis, der søger at pege på og opmuntre til nye og forbedrede samarbejdsrelationer i Norden, Europa og internationalt. Modsat hvad man ofte hører, så betyder Brexit nemlig ikke nødvendigvis mindre samarbejde, men – rigtigt grebet an – repræsenterer det en mulighed for fornyede og forbedrede samarbejdsrelationer. Forudsat at de ansvarlige ønsker det og ikke bare søger at virkeliggøre en selvopfyldende profeti om, at Brexit skader det internationale samarbejde.

Avisen er uddelt som indstik i Kristeligt Dagblad den 19. maj 2017, men kan også læses her på siden:

Bevilling fra Europanævnet: Hjælp os med at fylde kampagnekassen op!

Vi har fået bevilget støtte fra Europa-nævnet til to projekter i foråret 2017. Et offentligt debatmøde og en debatavis som indstik i landsdækkende aviser og på internettet. Tilsagnet er tilsammen på ca. 33.000 kr., men forudsætter, at selv bidrager med 56% af de samlede udgifter. Sammenlagt skal projekterne altså koste omkring 75.000 kr., hvoraf egenfinansieringen skal være på 42.000 kr.  Vi skal selv lægge hele beløbet ud og aflægge regnskab, inden vi kan få tilsagnet fra Europa-nævnet udbetalt.

Så mange penge har vi ikke i vores forholdsvis nystartede forening. Vi vil derfor gerne opfordre alle, som gerne vil støtte EU-modstanden fra midten af dansk politik om at sende os et bidrag til kampagnekassen. Stort eller lille. Ethvert beløb er velkomment og nødvendigt.

Du kan overføre bidrag til vores bankkonto: 9570-11806368 eller du kan sende det med MobilePay til: 21 53 41 13.

Skriv gerne “Kampagne” i tekstfeltet, så vi ved, at det er et bidrag til kampagnekassen.

Du kan også hjælpe os, ved at melde dig ind i foreningen, så vi bliver stærkere. Det kan du gøre her.

På forhånd tak for hjælpen!