Samarbejde efter Brexit

Ditte Staun
Ditte Staun, medlem af Skive Byråd for Radikale Venstre

De allerfleste mennesker er varme tilhængere af samarbejde

”Med Brexit har briterne hverken sagt nej til internationalt samarbejde eller et nej til Europa, men et flertal af vælgerne ønsker, at det er det britiske parlament, som laver lovene. Ikke EU. Mange andre europæiske lande har også valgt alternativer. Det er både muligt og ønskeligt at samarbejde i stedet for at være en del af et stadigt mere centralistisk og udemokratisk EU. Derfor håber jeg, at Danmark også får en folkeafstemning om EU-medlemskabet.”


LMD
Lars Mollerup-Degn, landsleder Areopagos, formand for EU-modstand fra Midten – et nyt midteroprør

Man skal lægge ører til meget vrøvl

”Nogle tror, at Storbritannien vil ”melde sig ud af Europa” og har stemt ”imod samarbejde”. Det er måske en overraskelse for mange, men EU udgør kun godt halvdelen af Europas lande, og EU har ikke patent på samarbejde. Tværtimod har EU stærke protektionistiske træk, som modarbejder bredere og mere internationale samarbejdsrelationer og tiltag. Bare rolig! Storbritannien kan ikke flyttes, men vil for altid forblive en den af Europa, uanset om de er medlem af EU-klubben.”


Johanne2
Johanne Kristiansen, Europapolitisk ordfører for Retsforbundet

Styrk Norden, EFTA og FN

”Vi har brug for samarbejde i Norden, Europa og verden, men EU er til skade for demokratiet, miljøet, velfærden og verdens fattige lande. Det vil derfor være langt bedre, hvis Danmark udskifter EU-medlemskabet med et medlemskab af EFTA, og tager initiativ til en styrkelse af det nordiske samarbejde og FN”


Lave_K__Broch1
Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og medlem af Radikale Venstre

Briterne siger hverken farvel til Europa eller verden

”De siger nej til et fortsat EU-medlemskab. Det forstår jeg godt, for EU har et kæmpemæssigt demokratisk underskud, og EU har desuden et mål om en stadig snævrere union. Der findes stort set ikke det område, som EU ikke vil blande sig i. Vi bør også i Danmark forholde os til hvilket internationalt samarbejde, som vi ønsker. Jeg mener, at et nordisk statsforbund, dansk medlemskab af EFTA og et stærkere FN er gode alternativer til EU-medlemskabet. Lad os følge briterne ud af EU”


Luise Hemmer
Luise Hemmer Pihl, bestyrelsesmedlem af EU-modstand fra midten

Jeg går ind for et EU-frit Europa

“Det gør jeg, fordi jeg er tilhænger af den nordiske samfundsmodel, hvor der er balance mellem frihed og fællesskab. Alle skal med, og foretagsomhed må ikke blive til grådighed. Velstand er et middel og ikke et mål.”

 


morville
Jesper Morville, formand for Frit Norden og bestyrelsesmedlem, EU-modstand fra midten – et nyt midteroprør

Brexit er en sejr for demokratiet!

”Flertallet af de briter, der stemte for at forlade EU, angav ønsket om at tilbageerobre demokratiske rettigheder fra Bruxelles som det afgørende for deres valg. EU-modstand fra midten er en vigtig aktør, når vi i vores hjemlige debat skal pege på de alternativer til EU, der kan få et flertal også af danske vælgere til at følge briterne.”


Ib Christensen
Ib Christensen, forhenværende medlem af Folketinget for Retsforbundet og af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

Brexit er godt for UK

“Et frit og selvstændigt UK kan genoptage sin klassiske frihandelspolitik og markedsøkonomi, befriet fra EU´s protektionisme og sump af subsidiepoltik til bl.a. landbruget. UK genoptager de tætte forbindelser til Commonwealth og er allerede i færd med at forberede frihandelsaftaler med en række lande. Parlamentet i Westmister kan fejre at være fri af EU-domstolens overherredømme. En aftale med EU kan næppe klares på to år, så en ”hård” bliver en realitet, det vil også være bedst for UK, der så kan genindtræde i EFTA og vælge den schweiziske model: Kun a la carte deltagelse i det indre marked.”


Niels M. Ulldal
Niels M. Uldall, medlem af bestyrelsen i EU-modstand for midten – et nyt midteroprør

Tro dem ikke

“De tog fejl i 2000 (ØMU) og 2015 (Europol). Marianne Jelved, Uffe Ellemann Jensen og Mogens Lykketoft belærte om, at nej til Euroen ville medføre en afsked med Danmark og velfærdsstaten. Eftertiden og ikke mindst krisen fra 2008 viste, at vor manglende deltagelse i Euroen var til stor gavn for vores økonomi. Samme slags trusler blev briterne udsat for ved sidste års folkeafstemning. Tro aldrig mere på skrækscenarier fra politikere, der ser en fordel i at kyse vælgerne!”


Thorkild Sohn
Thorkild Sohn, Retsforbundet

Sammenslutning eller samarbejde?

“EU-unionen har “udviklet” sig til en sammenslutning, hvilket er det stik modsatte af et samarbejde. Briterne har derfor – som det gamle frihedselskende folk, de jo er – som de første genetableret deres århundredegamle selvstændighed og deres folkestyre. Først når vi alle igen er os selv, kan vi få et ægte samarbejde i Europa.”


Leif Kajberg
Leif Kajberg, medlem af bestyrelsen i EU-modstand for midten – et nyt midteroprør

Hvorfor forsøges Brexit delegitimeret?

Hvorfor har alle så travlt med at forklare, at briterne ikke mente deres Brexit alvorligt? Selv yngste nyhedsoplæser i Danmarks Radio er åbenbart blevet instrueret i, at briterne allerede har fortrudt. Hvorfor er det så vigtigt at delegitimere Brexit’en?”

[Fra Jyllands-Postens leder den 3. juli 2016]
http://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE8819595/hvorfor-har-alle-saa-travlt-med-at-forklare-at-briterne-ikke-mente-deres-brexit-alvorligt/


Jakob Buhl, medlem af EU-modstand fra midten – et nyt midteroprør

Brexit, en besindelse

“Brexit kan være en besindelse på betydningen af regionale strukturer. I vores tilfælde Norden. EU prøver alt for hårdt på at presse forskellige politiske traditioner og samfundsopfattelser sammen under én hat. Det vil aldrig kunne fungere. Set i det lys var Brexit helt forventeligt. Udover de regionale strukturer, kan Brexit også være en besindelse på flexibilitet og pragmatisme i europæisk samarbejde.”


poulgh1
Poul Gerhard Kristiansen, politisk ordfører og medlem af landsledelsen i Retsforbundet

En sejr for demokratiet

”Brexit-resultatet i Storbritannien er en sejr for demokratiet og viser vejen også for et Danmark udenfor EU. Det åbner mulighederne for at opbygge en andet åbent, demokratisk europæisk samarbejde med respekt for forskellighederne blandt befolkningerne. Vi har ikke brug for en nationalistisk eu-blok med front mod den øvrige verden. Verden er større end EU.”