Alle indlæg af admin

Husk, der findes også EU-modstand og kritik i midten af dansk politik!

Søndag den 26. maj er der valg til EU-parlamentet. Flere EU-modstandere fra midten opstiller på Folkebevægelsen mod EU.

Blandt Folkebevægelsens 18 kandidater (der kan ses her: www.folkebevaegelsen.dk/folkebevaegelsens-kandidater-2019/ ) finde følgende kandidater fra midten:

Fra Radikale Venstre:

Fra Retsforbundet:

Der er også andre kandidat, som vil styrke en bred EU-modstand. Det gælder:

samt

  • Jesper Bræmer, der tidligere var i LA,
  • Erik Bach, der tidligere var i SF,
  • Åge Staun, der er direktør fra Skive og uden for partierne
  • Niels Jørgen Bæk Paulsen, der er landmand.

Disse fire kandidat kan du finde mere information om her: www.folkebevaegelsen.dk/folkebevaegelsens-kandidater-2019/

Vi håber, at du stemmer på Folkebevægelsen mod EU den 26. maj og meget gerne på en kandidat fra midten.

Godt valg!

Lars Mollerup-Degn

En julegaveidé, der også støtter EU-modstand fra Midten

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul!

I 2017 har vi spændt fulgt forhandlingerne omkring Brexit. Vi syntes Brexit var en gylden anledning for EU til at styrke de demokratiske processer og organisere sig mere i retning af fleksible løsninger, der passer lokalt til de enkelte stater og til de nærmeste naboer og samarbejdspartnere. I stedet har EU desværre vist sig fra sin værste side, med tendenser til større centralisering, straffeagtige krav til Storbritannien, endnu mere union til de resterende medlemmer på områder som politisamarbejde, fælles militær og overnational budgetkontrol. Der er brug for EU-modstand som aldrig før, også fra midten!

Støt vores arbejde med en god julegave! Den kan enten bestå i, at du køber nedenstående smykkeholder, som er blevet doneret til vores formål, så indtægten går til os. Eller endnu bedre, at du samtidig melder dig ind her, eller slet og ret sender os en julegave.

På forhånd tak og godt nytår til alle! 

Stem på en EU-modstander fra midten til kommune- og regionsrådsvalget!

Tirsdag den 21. november er der kommune- og regionsrådsvalg i Danmark. Mange kandidater er EU-modstandere og EU-kritikere heriblandt fra midterpartierne. Vi kan f.eks. oplyse, at Retsforbundet opstiller i regionsrådsvalget i alle landets regioner og i en del kommuner. Se mere på: http://www.retsforbundet.dk).

Men at der også i andre partier f.eks. SF, Socialdemokraterne, Alternativet og Radikale Venstre findes EU-modstandere og EU-kritikere på listerne.

Det gælder f.eks. Folkebevægelsen mod EU’s talsperson Jørgen Grøn, som stiller op for SF i Region Nordjylland, landsledelsesmedlem for Folkebevægelsen mod EU Gustav Sieg Sørensen, som opstiller i Region Nordjylland for Alternativet.

I Odder kommune opstiller tidl. EU-parlamentskandidat for Folkebevægelsen Kresten Bjerre for Radikale Venstre og i Sorø kommune opstiller den socialdemokratiske EU-modstander Dennis Gartig.

Hvis du ikke ved om den kandidat, som du vil stemme på er EU-modstander eller EU-kritiker, så anbefaler vi, at du spørger kandidaten om vedkommendes holdning til EU.

Vi kan i øvrigt oplyse at EU’s magt i dag er så stor, at den også påvirker vores kommuner og regioner. Her kan du læse mere fra Kommunernes Landsforening om hvordan EU påvirker kommunerne: http://www.kl.dk/Kommunalpolitik1/eu/EUs-pavirkning-pa-de-danske-kommuner/ og her er link til en svensk undersøgelse, der også viser at EU har stor magt kommunalt og regionalt: https://skl.se/demokratiledningstyrning/euinternationellt/eukommunerochlandsting/eupaverkarlokalt.1753.html

Folkebevægelsen mod EU har desuden lavet en kampagne om EU’s magt lokalt. Du finder materialer til højre på denne side: http://www.folkebevaegelsen.dk/materialer/

Godt valg den 21. november!

Brexit er en chance for at styrke det europæiske samarbejde

Brexit-forside smallVi har udgivet en debatavis, der søger at pege på og opmuntre til nye og forbedrede samarbejdsrelationer i Norden, Europa og internationalt. Modsat hvad man ofte hører, så betyder Brexit nemlig ikke nødvendigvis mindre samarbejde, men – rigtigt grebet an – repræsenterer det en mulighed for fornyede og forbedrede samarbejdsrelationer. Forudsat at de ansvarlige ønsker det og ikke bare søger at virkeliggøre en selvopfyldende profeti om, at Brexit skader det internationale samarbejde.

Avisen er uddelt som indstik i Kristeligt Dagblad den 19. maj 2017, men kan også læses her på siden:

Offentlig møde: Europæisk samarbejde efter Brexit

Mange forsøger at udlægge Brexit som ren protektionisme og nationalisme, og opfatter det som en trussel mod fremtidig europæisk gensidig forpligtende samarbejde. Vi tror, at Brexit er en chance for at tænke nye muligheder for samarbejde i Europa, både med dem, der er med i EU og med dem, der står udenfor.

Kom og vær med til offentligt debatmøde om

Europæisk samarbejde efter Brexit

Lørdag den 29. april kl. 14:30 til ca. 17:30 på Café Drop Inn, Kompagnistræde 34, København.

Oplæg:

Lave_K__Broch1

Storbritannien efter Brexit, v. Lave K. Broch, Folkebevægelsen mod EU og formand for EU-modstand fra Midten

Johanne2

Er EFTA et muligt alternativ til EU?, v. Johanne Langdal Kristiansen, Europa-ordfører for Retsforbundet

morville

Hvad kan Brexit betyde for Norden?, v Jesper Morville, formand for Frit Norden og bestyrelsesmedlem i EU-modstand fra Midten

Spørgsmål, kommentarer og debat. Ordstyrer Lars Mollerup-Degn, formand for EU-modstand fra Midten.

Arrangementet er gratis. Der kan købes drikkevarer m.m. i Caféen.

Bevilling fra Europanævnet: Hjælp os med at fylde kampagnekassen op!

Vi har fået bevilget støtte fra Europa-nævnet til to projekter i foråret 2017. Et offentligt debatmøde og en debatavis som indstik i landsdækkende aviser og på internettet. Tilsagnet er tilsammen på ca. 33.000 kr., men forudsætter, at selv bidrager med 56% af de samlede udgifter. Sammenlagt skal projekterne altså koste omkring 75.000 kr., hvoraf egenfinansieringen skal være på 42.000 kr.  Vi skal selv lægge hele beløbet ud og aflægge regnskab, inden vi kan få tilsagnet fra Europa-nævnet udbetalt.

Så mange penge har vi ikke i vores forholdsvis nystartede forening. Vi vil derfor gerne opfordre alle, som gerne vil støtte EU-modstanden fra midten af dansk politik om at sende os et bidrag til kampagnekassen. Stort eller lille. Ethvert beløb er velkomment og nødvendigt.

Du kan overføre bidrag til vores bankkonto: 9570-11806368 eller du kan sende det med MobilePay til: 21 53 41 13.

Skriv gerne “Kampagne” i tekstfeltet, så vi ved, at det er et bidrag til kampagnekassen.

Du kan også hjælpe os, ved at melde dig ind i foreningen, så vi bliver stærkere. Det kan du gøre her.

På forhånd tak for hjælpen!

1 år efter Nej til afskaffelse af retsforbeholdet: hvad nu?


Kom til offentligt møde Retsforbeholdet, demokrati og retspolitisk samarbejde uden afgivelse af selvbestemmelse

helgeb1
Helge Rørtoft-Madsen
Hedvig2
Hedvig Vestergaard
bjc3b8rn-elmquist1
Bjørn Elmquist

 

Sted: Cafe Stella (1. sal), Kompagnistræde 18, København K.

Tidspunkt: Lørdag den 3. december kl. 13.00-15.15 (derefter er der generalforsamling i foreningen EU-modstand fra midten kl. 15.30-17.00).

Program:

Læs videre 1 år efter Nej til afskaffelse af retsforbeholdet: hvad nu?

Skriv aldrig under på en blankocheck!

Alle er enige om det udmærkede i, at Danmark er med i Europol. Men stemmer du ja, giver du Folketingets flertal lov til at slutte sig til al kommende EU-lovgivning på retsområdet uden folkeafstemning.

Og nu truer EU de danske vælgere ved at melde ud, at en parallelaftale vil være vanskelig at opnå, og at indholdet vil blive dårligt for Danmark. Men vi bør ikke lytte efter trusler.

Niels M. Uldall
medlem af
EU-modstand fra midten – et nyt midteroprør
nu@eumodstandframidten.dk

 

I akutte sager får Norge hurtige svar fra Europol

Lave_K__Broch1
Lave K. Broch, formand for EU-modstand fra midten

En stor del af ja-sidens kampagne bygger på, at Danmark efter et nej den 3. december kan få svært ved at få oplysninger fra Europols register, og at det kan tage Norge, der har en mellemstatslig samarbejdsaftale med Europol, op til to dage at få oplysninger fra Europols register i  ordinære sager. Men den danske ja-side glemmer at fortælle hvordan det forholder sig i akutte sager.

Flere politikere fra ja-siden påstår nærmest, at Danmark på grund af spørgsmålet om adgangen til Europols register vil blive et fristed for mange typer af international kriminalitet efter et dansk nej den 3. december. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har f.eks. sagt:

”Så vil man narkobander, tyvebander og pædofiliringe til livs, så skal man stemme ja. Har man en anden ambition, så skal man stemme nej” (tv2.dk den 17. marts 2015).

Men norsk politi har forklaret, at Norge i akutte sager kan få oplysninger fra Europol-registret, helt ned til 15 minutter efter at der er blevet spurgt (Kilde: Folketingets EU-oplysning). Det må derfor forventes, at Danmark i et mellemstatsligt samarbejde med Europol også kan få hurtige svar, når det gælder noget akut.

Dermed falder en del af ja-sidens vigtigste argument fra hinanden.

Al snak om, at Danmark vil blive et fristed for mange typer af kriminalitet, er ikke andet end en god gammeldags skræmmekampagne.

Norge, Island og Schweiz – der ikke har givet EU overstatslig magt på retsområdet – er ikke mere ramte af kriminalitet end EU-landene. Men til gengæld har Norge, Island og Schweiz demokratisk kontrol med retspolitikken og samarbejder internationalt om bekæmpelse af kriminalitet. Det vil Danmark også kunne gøre efter et nej i afstemningen. Derudover kan vi i en forhandling med EU efter et nej foreslå, at Danmark og Europol indgår et tættere samarbejde, så begge parter i ordinære sager også kan få svar hurtigere.

Danmark kan og skal samarbejde internationalt om bekæmpelse af kriminalitet, men vi skal ikke give EU overstatsligt magt inden for retspolitikken. For det vil være til skade for demokratiet og retssikkerheden.

Stem nej den 3. december!