Kom til offentligt møde Retsforbeholdet, demokrati og retspolitisk samarbejde uden afgivelse af selvbestemmelse
Sted: Cafe Stella (1. sal), Kompagnistræde 18, København K.
Tidspunkt: Lørdag den 3. december kl. 13.00-15.15 (derefter er der generalforsamling i foreningen EU-modstand fra midten kl. 15.30-17.00).
Program:
Den 3. december 2015 blev en glad dag for alle, der synes, at vi skal give demokratiet de bedste vilkår inden for det retspolitiske område og takke nej til en overstatslig retspolitik i EU. Nejet var simpelthen en fantastisk sejr for os, der ønsker samarbejde uden centralisering af magt.
Vi ville derfor gerne have fejret årsdagen for danskernes nej til afskaffelse af retsforbeholdet med en glad fest. Imidlertid føler vi, det ikke just nu er tid til fest, fordi der ligger mange udfordringer foran os. Vi ved endnu ikke om regeringen vil respektere nejet og om regeringen egentlig gør en helhjertet indsats for at sikre Danmark en mellemstatslig aftale om Europol. 18 lande, der ikke er med i EU, har mellemstatslige aftaler med Europol og det burde også være muligt for Danmarks regering, at forhandle en mellemstatslig aftale på plads med EU.
Velkomst ved Lars Mollerup-Degn, formand for EU-modstand fra midten
Oplæg ved:
Bjørn Elmquist, advokat og tidl. radikal MF (15 min)
Helge Rørtoft-Madsen, forfatter og central i retssagen om Lissabon-traktaten (15 min)
Hedvig Vestergaard, ordfører for Radikalt EU-kritisk Netværk (15 min)
Pause og derefter debat og spørgsmål.
Mødet slutter kl. 15.15 og derefter er der generalforsamling i EU-modstand fra midten.
Der er mulighed for at købe drikkevarer og mad i cafeen.